Latest News About - Economics

 
Show/hide duplicate news articles.
Filter by countryfromabout
<<10<12345678910>>>10
 
Show/hide duplicate news articles.
<<10<12345678910>>>10

Tools

Load latest edition

Monday, February 27, 2017

12:09:00 PM CET

Subscribe
RSS | MAP

Language Selection

For any category/filter, users can choose:

  1. the language of the categorized news items (e.g. fr and de to display only those news items in French and German)
  2. the language of the user interface (e.g. it for Italian)

In Top Stories, the user can display the largest clusters of news items for one language only (e.g. en shows all clusters in English)

Country Selection

Users can choose:

  1. country mentioned in the news item (articles about a country)
  2. country in which the news item was published (articles from a country)

Languages Collapse menu...Expand menu...Open help...

Select your languages

ar
az
be
bg
bs
ca
cs
da
de
el
en
es
et
fa
fi
fr
ga
ha
he
hi
hr
hu
hy
id
is
it
ja
ka
km
ko
ku
lb
lo
lt
lv
mk
mt
nl
no
pap
pl
ps
pt
ro
ru
rw
se
sk
sl
sq
sr
sv
sw
ta
th
tr
uk
ur
vi
zh
all
Show additional languagesHide additional languages

Interface:

Quotes... Extracted quotes

Nguyen Khanh said: “We need early compensation so that we can resume work on our projects,” External link

vietnamnet-en Wednesday, February 15, 2017 8:41:00 AM CET

Mohandas Pai said: “In a society where there are no heroes, techies are the only heroes,” External link

bloomberg Wednesday, February 15, 2017 7:12:00 AM CET

Mohandas Pai said: “We have more connections with Silicon Valley than with Delhi,” “Bangalore is India’s only global city” External link

bloomberg Wednesday, February 15, 2017 7:12:00 AM CET

John Robertson said: “But we are using the US dollar which is not only strong, but it is also strengthening right now,” “And that means it’s very easy for us to pay for imports because the currency is so strong. But it is very difficult to export the goods we are producing for a price that we can live with” External link

thezimbabwemail Wednesday, February 15, 2017 6:37:00 AM CET

Donald Trump SAID: "THIS WAS A VERY IMPORTANT SIGNING" External link

bloomberg Wednesday, February 15, 2017 3:44:00 AM CET

Mike Simpson responded: “Idaho’s agriculture industry relies on a stable guest worker program and like the rest of our immigration system, the status quo isn’t working. That is why I have been an advocate for reforming our immigration system since coming to Congress. If we look at the challenges facing immigration reform as a whole, you need to address all parts of the problem, including border security and a workable guest worker program. These are not mutually exclusive concepts but like any complex problem requires difficult decisions” External link

miamiherald Wednesday, February 15, 2017 12:56:00 AM CET

Noam Chomsky pointed out: “During this century, Latin America, for the first time in 500 years, has freed itself from Western imperialism. Last century, that’s the United States” External link

thenation Tuesday, February 14, 2017 10:31:00 PM CET

Oliver Jones said: "just about kept the possibility of a March rate hike alive, but we still think the Fed is unlikely to resume tightening before June" External link

news-yahoo Tuesday, February 14, 2017 6:35:00 PM CET

Matthew Taylor (Labour politician) said: "Most people recognise that we need as many jobs as possible in our economy and that the flexibility of our labour market is a strength. " External link

ibtimes-uk Tuesday, February 14, 2017 1:06:00 PM CET

Margot James added (about Matthew Taylor (Labour politician)): "The Matthew Taylor review is hugely important in helping us understand whether employment rights need to change to keep up with the various new ways people can work" External link

ibtimes-uk Tuesday, February 14, 2017 1:06:00 PM CET

Christopher Whalen said: "The Republicans are feeling their oats in terms of pushing their agenda, which goes very much contrary to what the board's been doing for the last few years," External link

cnbc Tuesday, February 14, 2017 12:49:00 PM CET

Omar Sharif notes: "Still, the annual average CPI is likely to be about 2.0% in 2017 versus 1.3% in 2016," External link

cnbc Tuesday, February 14, 2017 12:18:00 PM CET

Mikhail Gorbachev says: “About half of all banks have holes in their capital,” External link

financialexpress Tuesday, February 14, 2017 11:00:00 AM CET

Aleksandr Lebedev says: “In Russia, practically all the privately owned banks have time bombs inside them, and it’s not clear how to save them,” External link

financialexpress Tuesday, February 14, 2017 11:00:00 AM CET

Aleksandr Lebedev says: “Nabiullina is a person of character, but there’s no way she could have taken such a tough line without the support of the head of state,” External link

financialexpress Tuesday, February 14, 2017 11:00:00 AM CET

Benoît Hamon expliqué: "A côté d'eux, et ce sera peut-être l'innovation la plus forte de cette campagne, nous allons constituer un conseil citoyen" External link

nouvelobs Sunday, February 12, 2017 4:52:00 PM CET

William Dudley powiedział: "W ocenie rynku, Fed będzie chciał zacieśnić politykę monetarną mocniej niż do tej pory się tego spodziewano" External link

samorzad Monday, December 5, 2016 6:39:00 PM CET

Mikkel Vedby Rasmussen siger: – Rusland eller islamisk terrorisme? For forsvarsordfører Marie Krarup (DF) er svaret klart det sidste. Derfor retter hun i Jyllands-Posten et opsigtsvækkende angreb mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som hun beskylder for at overdrive truslen fra Rusland og kalder det en »afledningsmanøvre«, der dækker over en større trussel fra terrorbevægelsen Islamisk Stat. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udsagnet »fejlagtigt« og beskylder hende for at underminere efterretningstjenestens troværdighed. Men hvad siger eksperterne – har Marie Krarup en pointe? »Nej«, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der »fik morgenkaffen galt i halsen«, da han læste udsagnet fra Marie Krarup. Over for Jyllands-Posten fremhæver Marie Karup, at civile bliver dræbt i Europas gader som følge af terrorangreb og konkluderer, at derfor »burde FE have lagt mere vægt på det end på truslen fra Rusland«. Konkret fremhæver hun blandt andet efterretningstjenestens seneste risikovurdering fra december, hvor Rusland er nævnt som det første i både forord og hovedkonklusion. Det store land mod øst indtager også det første afsnit i rapporten, hvor FE over syv sider forklarer, at selv om russerne ikke vil risikere en direkte militær konfrontation med Nato, så er risikoen for misforståelser og fejlkalkulationer øget. Den udvikling bidrager til større usikkerhed i blandt andet regionen omkring Østersøen og gør Rusland til en »betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark«, konkluderer FE. Først herefter følger et knap fem sider langt afsnit om terrorisme med fokus på Islamisk Stat og al-Qaida. Det er rigtigt, at Danmark og andre europæiske lande har været udsat for en stribe terrorangreb. Men en ting er, hvad der forekommer hyppigt, noget andet er, hvad der er den største trussel, External link

politiken Wednesday, January 25, 2017 6:26:00 AM CET

Mikkel Vedby Rasmussen siger: – Rusland eller islamisk terrorisme? For forsvarsordfører Marie Krarup (DF) er svaret klart det sidste. Derfor retter hun i Jyllands-Posten et opsigtsvækkende angreb mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som hun beskylder for at overdrive truslen fra Rusland og kalder det en »afledningsmanøvre«, der dækker over en større trussel fra terrorbevægelsen Islamisk Stat. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udsagnet »fejlagtigt« og beskylder hende for at underminere efterretningstjenestens troværdighed. Men hvad siger eksperterne – har Marie Krarup en pointe? »Nej«, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der »fik morgenkaffen galt i halsen«, da han læste udsagnet fra Marie Krarup. Over for Jyllands-Posten fremhæver Marie Karup, at civile bliver dræbt i Europas gader som følge af terrorangreb og konkluderer, at derfor »burde FE have lagt mere vægt på det end på truslen fra Rusland«. Konkret fremhæver hun blandt andet efterretningstjenestens seneste risikovurdering fra december, hvor Rusland er nævnt som det første i både forord og hovedkonklusion. Det store land mod øst indtager også det første afsnit i rapporten, hvor FE over syv sider forklarer, at selv om russerne ikke vil risikere en direkte militær konfrontation med Nato, så er risikoen for misforståelser og fejlkalkulationer øget. Den udvikling bidrager til større usikkerhed i blandt andet regionen omkring Østersøen og gør Rusland til en »betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark«, konkluderer FE. Først herefter følger et knap fem sider langt afsnit om terrorisme med fokus på Islamisk Stat og al-Qaida. Det er rigtigt, at Danmark og andre europæiske lande har været udsat for en stribe terrorangreb. Men en ting er, hvad der forekommer hyppigt, noget andet er, hvad der er den største trussel, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i forsvarspolitik med fokus på Rusland. »Med al respekt for ofre for terrorangreb i Berlin og andre steder, så er det ikke en trussel, der på nogen måde kan sammenlignes med den, der udgøres af en atombevæbnet stormagt«, siger han. I kølvandet på murens fald var der udsigt til forsoning mellem Øst og Vest. Men ikke mindst Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har fået Vesten til i stigende grad at opfatte Rusland som en trussel. Men USA-præsident Donald Trump, franske Marine Le Pen og andre fremtrædende politikere har talt om, at Vesten i højere grad er nødt til at samarbejde med Rusland. Det gælder også Marie Krarup, der blandt andet har kaldt det »hysterisk« at fremstille Rusland som en reel trussel. Dermed lægger hun en helt anden analyse til grund end Forsvarets Efterretningstjeneste, External link

politiken Wednesday, January 25, 2017 6:26:00 AM CET

Magnus Ranstorp siger: – Rusland eller islamisk terrorisme? For forsvarsordfører Marie Krarup (DF) er svaret klart det sidste. Derfor retter hun i Jyllands-Posten et opsigtsvækkende angreb mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som hun beskylder for at overdrive truslen fra Rusland og kalder det en »afledningsmanøvre«, der dækker over en større trussel fra terrorbevægelsen Islamisk Stat. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udsagnet »fejlagtigt« og beskylder hende for at underminere efterretningstjenestens troværdighed. Men hvad siger eksperterne – har Marie Krarup en pointe? »Nej«, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der »fik morgenkaffen galt i halsen«, da han læste udsagnet fra Marie Krarup. Over for Jyllands-Posten fremhæver Marie Karup, at civile bliver dræbt i Europas gader som følge af terrorangreb og konkluderer, at derfor »burde FE have lagt mere vægt på det end på truslen fra Rusland«. Konkret fremhæver hun blandt andet efterretningstjenestens seneste risikovurdering fra december, hvor Rusland er nævnt som det første i både forord og hovedkonklusion. Det store land mod øst indtager også det første afsnit i rapporten, hvor FE over syv sider forklarer, at selv om russerne ikke vil risikere en direkte militær konfrontation med Nato, så er risikoen for misforståelser og fejlkalkulationer øget. Den udvikling bidrager til større usikkerhed i blandt andet regionen omkring Østersøen og gør Rusland til en »betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark«, konkluderer FE. Først herefter følger et knap fem sider langt afsnit om terrorisme med fokus på Islamisk Stat og al-Qaida. Det er rigtigt, at Danmark og andre europæiske lande har været udsat for en stribe terrorangreb. Men en ting er, hvad der forekommer hyppigt, noget andet er, hvad der er den største trussel, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i forsvarspolitik med fokus på Rusland. »Med al respekt for ofre for terrorangreb i Berlin og andre steder, så er det ikke en trussel, der på nogen måde kan sammenlignes med den, der udgøres af en atombevæbnet stormagt«, siger han. I kølvandet på murens fald var der udsigt til forsoning mellem Øst og Vest. Men ikke mindst Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har fået Vesten til i stigende grad at opfatte Rusland som en trussel. Men USA-præsident Donald Trump, franske Marine Le Pen og andre fremtrædende politikere har talt om, at Vesten i højere grad er nødt til at samarbejde med Rusland. Det gælder også Marie Krarup, der blandt andet har kaldt det »hysterisk« at fremstille Rusland som en reel trussel. Dermed lægger hun en helt anden analyse til grund end Forsvarets Efterretningstjeneste, siger Mikkel Vedby Rasmussen. »Marie Krarup har længe haft et argument, der går ud på, at Putin i virkeligheden skal ses som en allieret i det, som hun mener er den store kamp, nemlig kampen mod islamisme. (Rusland kæmper mod Islamisk Stat sammen med Assad-styret i Syrien, red.) Der ligger hun en grundlæggende anden analyse ned over, hvad der er det mest farlige, fordi hun har en ideologisk fortolkning af, hvori faren består«, siger han. Hvor Marie Krarup siger til Jyllands-Posten, at Forsvarets Efterretningstjeneste »er blevet påvirket af politikerne«, så mener Mikkel Vedby Rasmussen, at tjenesten har en høj, faglig standard og før har vist vilje til at komme med vurderinger, der er ubekvemme for politikerne. I 2007 konkluderede FE for eksempel, at der var borgerkrig i Irak på et tidspunkt, hvor regeringen besluttede at trække den danske bataljon i Irak hjem med henvisning til en forbedret situation i den sydlige del af landet. Med sine udtalelser har Marie Krarup kastet sig ud i en »lidt meningsløs kamp«, siger forskningsleder Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Sverige, hvor han fokuserer på islamisk terrorisme. Det er svært at sammenligne og dermed rangere de to forskelligartede trusler, siger den svenske forsker. »Jeg har arbejdet med islamisk terrorisme i mere end 25 år og ser på truslen med den største alvorlighed. Men ikke mindst strategisk er Rusland en kæmpe trussel«, External link

politiken Wednesday, January 25, 2017 6:26:00 AM CET

Magnus Ranstorp siger: – Rusland eller islamisk terrorisme? For forsvarsordfører Marie Krarup (DF) er svaret klart det sidste. Derfor retter hun i Jyllands-Posten et opsigtsvækkende angreb mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som hun beskylder for at overdrive truslen fra Rusland og kalder det en »afledningsmanøvre«, der dækker over en større trussel fra terrorbevægelsen Islamisk Stat. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udsagnet »fejlagtigt« og beskylder hende for at underminere efterretningstjenestens troværdighed. Men hvad siger eksperterne – har Marie Krarup en pointe? »Nej«, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der »fik morgenkaffen galt i halsen«, da han læste udsagnet fra Marie Krarup. Over for Jyllands-Posten fremhæver Marie Karup, at civile bliver dræbt i Europas gader som følge af terrorangreb og konkluderer, at derfor »burde FE have lagt mere vægt på det end på truslen fra Rusland«. Konkret fremhæver hun blandt andet efterretningstjenestens seneste risikovurdering fra december, hvor Rusland er nævnt som det første i både forord og hovedkonklusion. Det store land mod øst indtager også det første afsnit i rapporten, hvor FE over syv sider forklarer, at selv om russerne ikke vil risikere en direkte militær konfrontation med Nato, så er risikoen for misforståelser og fejlkalkulationer øget. Den udvikling bidrager til større usikkerhed i blandt andet regionen omkring Østersøen og gør Rusland til en »betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark«, konkluderer FE. Først herefter følger et knap fem sider langt afsnit om terrorisme med fokus på Islamisk Stat og al-Qaida. Det er rigtigt, at Danmark og andre europæiske lande har været udsat for en stribe terrorangreb. Men en ting er, hvad der forekommer hyppigt, noget andet er, hvad der er den største trussel, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i forsvarspolitik med fokus på Rusland. »Med al respekt for ofre for terrorangreb i Berlin og andre steder, så er det ikke en trussel, der på nogen måde kan sammenlignes med den, der udgøres af en atombevæbnet stormagt«, siger han. I kølvandet på murens fald var der udsigt til forsoning mellem Øst og Vest. Men ikke mindst Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har fået Vesten til i stigende grad at opfatte Rusland som en trussel. Men USA-præsident Donald Trump, franske Marine Le Pen og andre fremtrædende politikere har talt om, at Vesten i højere grad er nødt til at samarbejde med Rusland. Det gælder også Marie Krarup, der blandt andet har kaldt det »hysterisk« at fremstille Rusland som en reel trussel. Dermed lægger hun en helt anden analyse til grund end Forsvarets Efterretningstjeneste, siger Mikkel Vedby Rasmussen. »Marie Krarup har længe haft et argument, der går ud på, at Putin i virkeligheden skal ses som en allieret i det, som hun mener er den store kamp, nemlig kampen mod islamisme. (Rusland kæmper mod Islamisk Stat sammen med Assad-styret i Syrien, red.) Der ligger hun en grundlæggende anden analyse ned over, hvad der er det mest farlige, fordi hun har en ideologisk fortolkning af, hvori faren består«, siger han. Hvor Marie Krarup siger til Jyllands-Posten, at Forsvarets Efterretningstjeneste »er blevet påvirket af politikerne«, så mener Mikkel Vedby Rasmussen, at tjenesten har en høj, faglig standard og før har vist vilje til at komme med vurderinger, der er ubekvemme for politikerne. I 2007 konkluderede FE for eksempel, at der var borgerkrig i Irak på et tidspunkt, hvor regeringen besluttede at trække den danske bataljon i Irak hjem med henvisning til en forbedret situation i den sydlige del af landet. Med sine udtalelser har Marie Krarup kastet sig ud i en »lidt meningsløs kamp«, siger forskningsleder Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Sverige, hvor han fokuserer på islamisk terrorisme. Det er svært at sammenligne og dermed rangere de to forskelligartede trusler, siger den svenske forsker. »Jeg har arbejdet med islamisk terrorisme i mere end 25 år og ser på truslen med den største alvorlighed. Men ikke mindst strategisk er Rusland en kæmpe trussel«, siger Magnus Ranstorp. Han afviser også Marie Krarups påstand om, at det er overdrevet, når FE-chef Lars Findsen i et tidligere interview med Berlingske har udpeget Rusland som et land, der potentielt kan finde på at benytte cyberangreb til at påvirke meningsdannelsen i andre lande. »Alle taler om, at russerne kan påvirke valg, og at russerne efter alt at dømme har hacket sig ind i Det Demokratiske Parti i USA er et godt eksempel. De forsøger også at skabe splittelse internt i EU og Nato. Det er på et hidtil uset niveau, og hvis man ikke tror, at det er en kæmpe trussel, så har man ikke fulgt med i nyhederne«, External link

politiken Wednesday, January 25, 2017 6:26:00 AM CET

Flemming Splidsboel siger: – Rusland eller islamisk terrorisme? For forsvarsordfører Marie Krarup (DF) er svaret klart det sidste. Derfor retter hun i Jyllands-Posten et opsigtsvækkende angreb mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som hun beskylder for at overdrive truslen fra Rusland og kalder det en »afledningsmanøvre«, der dækker over en større trussel fra terrorbevægelsen Islamisk Stat. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udsagnet »fejlagtigt« og beskylder hende for at underminere efterretningstjenestens troværdighed. Men hvad siger eksperterne – har Marie Krarup en pointe? »Nej«, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der »fik morgenkaffen galt i halsen«, da han læste udsagnet fra Marie Krarup. Over for Jyllands-Posten fremhæver Marie Karup, at civile bliver dræbt i Europas gader som følge af terrorangreb og konkluderer, at derfor »burde FE have lagt mere vægt på det end på truslen fra Rusland«. Konkret fremhæver hun blandt andet efterretningstjenestens seneste risikovurdering fra december, hvor Rusland er nævnt som det første i både forord og hovedkonklusion. Det store land mod øst indtager også det første afsnit i rapporten, hvor FE over syv sider forklarer, at selv om russerne ikke vil risikere en direkte militær konfrontation med Nato, så er risikoen for misforståelser og fejlkalkulationer øget. Den udvikling bidrager til større usikkerhed i blandt andet regionen omkring Østersøen og gør Rusland til en »betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark«, konkluderer FE. Først herefter følger et knap fem sider langt afsnit om terrorisme med fokus på Islamisk Stat og al-Qaida. Det er rigtigt, at Danmark og andre europæiske lande har været udsat for en stribe terrorangreb. Men en ting er, hvad der forekommer hyppigt, noget andet er, hvad der er den største trussel, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i forsvarspolitik med fokus på Rusland. »Med al respekt for ofre for terrorangreb i Berlin og andre steder, så er det ikke en trussel, der på nogen måde kan sammenlignes med den, der udgøres af en atombevæbnet stormagt«, siger han. I kølvandet på murens fald var der udsigt til forsoning mellem Øst og Vest. Men ikke mindst Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har fået Vesten til i stigende grad at opfatte Rusland som en trussel. Men USA-præsident Donald Trump, franske Marine Le Pen og andre fremtrædende politikere har talt om, at Vesten i højere grad er nødt til at samarbejde med Rusland. Det gælder også Marie Krarup, der blandt andet har kaldt det »hysterisk« at fremstille Rusland som en reel trussel. Dermed lægger hun en helt anden analyse til grund end Forsvarets Efterretningstjeneste, siger Mikkel Vedby Rasmussen. »Marie Krarup har længe haft et argument, der går ud på, at Putin i virkeligheden skal ses som en allieret i det, som hun mener er den store kamp, nemlig kampen mod islamisme. (Rusland kæmper mod Islamisk Stat sammen med Assad-styret i Syrien, red.) Der ligger hun en grundlæggende anden analyse ned over, hvad der er det mest farlige, fordi hun har en ideologisk fortolkning af, hvori faren består«, siger han. Hvor Marie Krarup siger til Jyllands-Posten, at Forsvarets Efterretningstjeneste »er blevet påvirket af politikerne«, så mener Mikkel Vedby Rasmussen, at tjenesten har en høj, faglig standard og før har vist vilje til at komme med vurderinger, der er ubekvemme for politikerne. I 2007 konkluderede FE for eksempel, at der var borgerkrig i Irak på et tidspunkt, hvor regeringen besluttede at trække den danske bataljon i Irak hjem med henvisning til en forbedret situation i den sydlige del af landet. Med sine udtalelser har Marie Krarup kastet sig ud i en »lidt meningsløs kamp«, siger forskningsleder Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Sverige, hvor han fokuserer på islamisk terrorisme. Det er svært at sammenligne og dermed rangere de to forskelligartede trusler, siger den svenske forsker. »Jeg har arbejdet med islamisk terrorisme i mere end 25 år og ser på truslen med den største alvorlighed. Men ikke mindst strategisk er Rusland en kæmpe trussel«, siger Magnus Ranstorp. Han afviser også Marie Krarups påstand om, at det er overdrevet, når FE-chef Lars Findsen i et tidligere interview med Berlingske har udpeget Rusland som et land, der potentielt kan finde på at benytte cyberangreb til at påvirke meningsdannelsen i andre lande. »Alle taler om, at russerne kan påvirke valg, og at russerne efter alt at dømme har hacket sig ind i Det Demokratiske Parti i USA er et godt eksempel. De forsøger også at skabe splittelse internt i EU og Nato. Det er på et hidtil uset niveau, og hvis man ikke tror, at det er en kæmpe trussel, så har man ikke fulgt med i nyhederne«, siger Magnus Ranstorp. På Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen en større forståelse for Marie Krarups udsagn. »Personligt er jeg mere bekymret for et terrorangreb, end jeg er for at få et russisk missil i hovedet«, siger han og tilføjer, at han ikke nødvendigvis er ved at gå i panik over hverken det ene eller det andet. Men i lighed med de to andre eksperter mener han også, at det er mere kompliceret end som så at svare på spørgsmålet om, hvad der er mest farligt, fordi de to ting er svære at sammenligne. Trods lille risiko for en militær trussel mod Danmark fra Rusland, så har en stat som den russiske andre redskaber, såsom propaganda, der kan være destabiliserende i Danmark og i endnu højere grad lande som Finland, Sverige og Tyskland. Mest af alt kan det true selve sammenhængskraften i Nato-lande som Estland, Letland Litauen, External link

politiken Wednesday, January 25, 2017 6:26:00 AM CET

Flemming Splidsboel Hansen siger: – Rusland eller islamisk terrorisme? For forsvarsordfører Marie Krarup (DF) er svaret klart det sidste. Derfor retter hun i Jyllands-Posten et opsigtsvækkende angreb mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som hun beskylder for at overdrive truslen fra Rusland og kalder det en »afledningsmanøvre«, der dækker over en større trussel fra terrorbevægelsen Islamisk Stat. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udsagnet »fejlagtigt« og beskylder hende for at underminere efterretningstjenestens troværdighed. Men hvad siger eksperterne – har Marie Krarup en pointe? »Nej«, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der »fik morgenkaffen galt i halsen«, da han læste udsagnet fra Marie Krarup. Over for Jyllands-Posten fremhæver Marie Karup, at civile bliver dræbt i Europas gader som følge af terrorangreb og konkluderer, at derfor »burde FE have lagt mere vægt på det end på truslen fra Rusland«. Konkret fremhæver hun blandt andet efterretningstjenestens seneste risikovurdering fra december, hvor Rusland er nævnt som det første i både forord og hovedkonklusion. Det store land mod øst indtager også det første afsnit i rapporten, hvor FE over syv sider forklarer, at selv om russerne ikke vil risikere en direkte militær konfrontation med Nato, så er risikoen for misforståelser og fejlkalkulationer øget. Den udvikling bidrager til større usikkerhed i blandt andet regionen omkring Østersøen og gør Rusland til en »betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark«, konkluderer FE. Først herefter følger et knap fem sider langt afsnit om terrorisme med fokus på Islamisk Stat og al-Qaida. Det er rigtigt, at Danmark og andre europæiske lande har været udsat for en stribe terrorangreb. Men en ting er, hvad der forekommer hyppigt, noget andet er, hvad der er den største trussel, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i forsvarspolitik med fokus på Rusland. »Med al respekt for ofre for terrorangreb i Berlin og andre steder, så er det ikke en trussel, der på nogen måde kan sammenlignes med den, der udgøres af en atombevæbnet stormagt«, siger han. I kølvandet på murens fald var der udsigt til forsoning mellem Øst og Vest. Men ikke mindst Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har fået Vesten til i stigende grad at opfatte Rusland som en trussel. Men USA-præsident Donald Trump, franske Marine Le Pen og andre fremtrædende politikere har talt om, at Vesten i højere grad er nødt til at samarbejde med Rusland. Det gælder også Marie Krarup, der blandt andet har kaldt det »hysterisk« at fremstille Rusland som en reel trussel. Dermed lægger hun en helt anden analyse til grund end Forsvarets Efterretningstjeneste, siger Mikkel Vedby Rasmussen. »Marie Krarup har længe haft et argument, der går ud på, at Putin i virkeligheden skal ses som en allieret i det, som hun mener er den store kamp, nemlig kampen mod islamisme. (Rusland kæmper mod Islamisk Stat sammen med Assad-styret i Syrien, red.) Der ligger hun en grundlæggende anden analyse ned over, hvad der er det mest farlige, fordi hun har en ideologisk fortolkning af, hvori faren består«, siger han. Hvor Marie Krarup siger til Jyllands-Posten, at Forsvarets Efterretningstjeneste »er blevet påvirket af politikerne«, så mener Mikkel Vedby Rasmussen, at tjenesten har en høj, faglig standard og før har vist vilje til at komme med vurderinger, der er ubekvemme for politikerne. I 2007 konkluderede FE for eksempel, at der var borgerkrig i Irak på et tidspunkt, hvor regeringen besluttede at trække den danske bataljon i Irak hjem med henvisning til en forbedret situation i den sydlige del af landet. Med sine udtalelser har Marie Krarup kastet sig ud i en »lidt meningsløs kamp«, siger forskningsleder Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Sverige, hvor han fokuserer på islamisk terrorisme. Det er svært at sammenligne og dermed rangere de to forskelligartede trusler, siger den svenske forsker. »Jeg har arbejdet med islamisk terrorisme i mere end 25 år og ser på truslen med den største alvorlighed. Men ikke mindst strategisk er Rusland en kæmpe trussel«, siger Magnus Ranstorp. Han afviser også Marie Krarups påstand om, at det er overdrevet, når FE-chef Lars Findsen i et tidligere interview med Berlingske har udpeget Rusland som et land, der potentielt kan finde på at benytte cyberangreb til at påvirke meningsdannelsen i andre lande. »Alle taler om, at russerne kan påvirke valg, og at russerne efter alt at dømme har hacket sig ind i Det Demokratiske Parti i USA er et godt eksempel. De forsøger også at skabe splittelse internt i EU og Nato. Det er på et hidtil uset niveau, og hvis man ikke tror, at det er en kæmpe trussel, så har man ikke fulgt med i nyhederne«, siger Magnus Ranstorp. På Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen en større forståelse for Marie Krarups udsagn. »Personligt er jeg mere bekymret for et terrorangreb, end jeg er for at få et russisk missil i hovedet«, siger han og tilføjer, at han ikke nødvendigvis er ved at gå i panik over hverken det ene eller det andet. Men i lighed med de to andre eksperter mener han også, at det er mere kompliceret end som så at svare på spørgsmålet om, hvad der er mest farligt, fordi de to ting er svære at sammenligne. Trods lille risiko for en militær trussel mod Danmark fra Rusland, så har en stat som den russiske andre redskaber, såsom propaganda, der kan være destabiliserende i Danmark og i endnu højere grad lande som Finland, Sverige og Tyskland. Mest af alt kan det true selve sammenhængskraften i Nato-lande som Estland, Letland Litauen, External link

politiken Wednesday, January 25, 2017 6:26:00 AM CET

Sean Spicer sagde: – Rusland eller islamisk terrorisme? For forsvarsordfører Marie Krarup (DF) er svaret klart det sidste. Derfor retter hun i Jyllands-Posten et opsigtsvækkende angreb mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som hun beskylder for at overdrive truslen fra Rusland og kalder det en »afledningsmanøvre«, der dækker over en større trussel fra terrorbevægelsen Islamisk Stat. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder udsagnet »fejlagtigt« og beskylder hende for at underminere efterretningstjenestens troværdighed. Men hvad siger eksperterne – har Marie Krarup en pointe? »Nej«, siger professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet, der »fik morgenkaffen galt i halsen«, da han læste udsagnet fra Marie Krarup. Over for Jyllands-Posten fremhæver Marie Karup, at civile bliver dræbt i Europas gader som følge af terrorangreb og konkluderer, at derfor »burde FE have lagt mere vægt på det end på truslen fra Rusland«. Konkret fremhæver hun blandt andet efterretningstjenestens seneste risikovurdering fra december, hvor Rusland er nævnt som det første i både forord og hovedkonklusion. Det store land mod øst indtager også det første afsnit i rapporten, hvor FE over syv sider forklarer, at selv om russerne ikke vil risikere en direkte militær konfrontation med Nato, så er risikoen for misforståelser og fejlkalkulationer øget. Den udvikling bidrager til større usikkerhed i blandt andet regionen omkring Østersøen og gør Rusland til en »betydelig sikkerhedspolitisk udfordring for Vesten og Danmark«, konkluderer FE. Først herefter følger et knap fem sider langt afsnit om terrorisme med fokus på Islamisk Stat og al-Qaida. Det er rigtigt, at Danmark og andre europæiske lande har været udsat for en stribe terrorangreb. Men en ting er, hvad der forekommer hyppigt, noget andet er, hvad der er den største trussel, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i forsvarspolitik med fokus på Rusland. »Med al respekt for ofre for terrorangreb i Berlin og andre steder, så er det ikke en trussel, der på nogen måde kan sammenlignes med den, der udgøres af en atombevæbnet stormagt«, siger han. I kølvandet på murens fald var der udsigt til forsoning mellem Øst og Vest. Men ikke mindst Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 har fået Vesten til i stigende grad at opfatte Rusland som en trussel. Men USA-præsident Donald Trump, franske Marine Le Pen og andre fremtrædende politikere har talt om, at Vesten i højere grad er nødt til at samarbejde med Rusland. Det gælder også Marie Krarup, der blandt andet har kaldt det »hysterisk« at fremstille Rusland som en reel trussel. Dermed lægger hun en helt anden analyse til grund end Forsvarets Efterretningstjeneste, siger Mikkel Vedby Rasmussen. »Marie Krarup har længe haft et argument, der går ud på, at Putin i virkeligheden skal ses som en allieret i det, som hun mener er den store kamp, nemlig kampen mod islamisme. (Rusland kæmper mod Islamisk Stat sammen med Assad-styret i Syrien, red.) Der ligger hun en grundlæggende anden analyse ned over, hvad der er det mest farlige, fordi hun har en ideologisk fortolkning af, hvori faren består«, siger han. Hvor Marie Krarup siger til Jyllands-Posten, at Forsvarets Efterretningstjeneste »er blevet påvirket af politikerne«, så mener Mikkel Vedby Rasmussen, at tjenesten har en høj, faglig standard og før har vist vilje til at komme med vurderinger, der er ubekvemme for politikerne. I 2007 konkluderede FE for eksempel, at der var borgerkrig i Irak på et tidspunkt, hvor regeringen besluttede at trække den danske bataljon i Irak hjem med henvisning til en forbedret situation i den sydlige del af landet. Med sine udtalelser har Marie Krarup kastet sig ud i en »lidt meningsløs kamp«, siger forskningsleder Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Sverige, hvor han fokuserer på islamisk terrorisme. Det er svært at sammenligne og dermed rangere de to forskelligartede trusler, siger den svenske forsker. »Jeg har arbejdet med islamisk terrorisme i mere end 25 år og ser på truslen med den største alvorlighed. Men ikke mindst strategisk er Rusland en kæmpe trussel«, siger Magnus Ranstorp. Han afviser også Marie Krarups påstand om, at det er overdrevet, når FE-chef Lars Findsen i et tidligere interview med Berlingske har udpeget Rusland som et land, der potentielt kan finde på at benytte cyberangreb til at påvirke meningsdannelsen i andre lande. »Alle taler om, at russerne kan påvirke valg, og at russerne efter alt at dømme har hacket sig ind i Det Demokratiske Parti i USA er et godt eksempel. De forsøger også at skabe splittelse internt i EU og Nato. Det er på et hidtil uset niveau, og hvis man ikke tror, at det er en kæmpe trussel, så har man ikke fulgt med i nyhederne«, siger Magnus Ranstorp. På Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen en større forståelse for Marie Krarups udsagn. »Personligt er jeg mere bekymret for et terrorangreb, end jeg er for at få et russisk missil i hovedet«, siger han og tilføjer, at han ikke nødvendigvis er ved at gå i panik over hverken det ene eller det andet. Men i lighed med de to andre eksperter mener han også, at det er mere kompliceret end som så at svare på spørgsmålet om, hvad der er mest farligt, fordi de to ting er svære at sammenligne. Trods lille risiko for en militær trussel mod Danmark fra Rusland, så har en stat som den russiske andre redskaber, såsom propaganda, der kan være destabiliserende i Danmark og i endnu højere grad lande som Finland, Sverige og Tyskland. Mest af alt kan det true selve sammenhængskraften i Nato-lande som Estland, Letland Litauen, siger Flemming Splidsboel Hansen. »Det kan jeg bestemt godt frygte for«, siger han. DF-næstformand og udenrigsordfører Søren Espersen siger til Berlingske , at han er uenig med partifællen Marie Krarups påstand om, at efterretningstjenestens fokus på Rusland skulle være en »afledningsmanøvre«. Marie Krarup selv understreger, at hun er enig i selve teksten om Rusland i den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, og at hendes indvending går på vægtningen, fordi hun fastholder, at et »terrorangreb er en mere overhængende trussel«. På overfladen er det en tragisk sag, men set for mange gange. En ung pige forsvinder efter en bytur og bliver tilsyneladende myrdet. Men sagen om den 20-årige Birna Brjánsdóttir er ikke sædvanlig. Mord er sjældne i Island, og sagen har udløst landesorg. Samtidig retter mistanken sig mod to grønlandske søfolk, og dermed truer sagen med at rippe op i gamle fordomme om det fattigere land mod vest. »Hvordan kan sådan noget ske i vores fredelige Island?«, skriver kommentatoren Sóley Björk Guðmundsdóttir på sitet Iceland Monitor og beskriver tilstanden i landet som i chok: »Men der er også vrede. Nationen har brølet op som en rasende, beskyttende søskende. Hun er en af os«. Her ligger problemet. For skønt politiet endnu ikke har oplyst detaljer om dødsårsagen, gør mistanken til de to sømænd sagen international. Birna Brjánsdóttir forsvandt natten til lørdag 14. januar i Reykjavik. Optagelser fra overvågningskameraer på hovedgaden Laugavegur kl. 5.25 om morgenen viste, at hun købte en kebab og gik lidt usikkert ned ad gaden, og at en lejebil, en rød Kia, standsede ved siden af hende. Siden blev hun tabt af syne, men hendes mobiltelefon viste, at hun var taget til den mindre havneby Hafnarfjörður. Kort efter blev hendes sko fundet på havnen, og lidt senere blev også den røde Kia – med udviskede spor af hendes blod – fundet i nærheden, oplyser politiet til islandske medier. Politiet organiserede den største eftersøgning i Islands historie, hvor 725 mennesker ledte efter den unge kvinde. Først søndag 22. januar opdagede en kystvagthelikopter hendes lig på en strand. Imens ledte sporet fra den røde Kia til to grønlandske mænd fra fisketrawleren ’Polar Nanoq’, der lå ved kaj i Hafnarfjörður på vej fra Danmark til Grønland. Trawleren var sejlet tilbage mod Grønland, men en islandsk kystvagthelikopter og det danske flådeskib ’Triton’ stoppede skibet, der vendte tilbage til Island. Her blev de to mænd anholdt og skibet ransaget, og politiet fandt et stort parti hash. Skibet er fortsat tilbageholdt i Island, og resten af de 28 besætningsmedlemmer har i en offentlig erklæring taget afstand fra deres to landsmænd: »Det er vigtigt for os at sige, at det drejer sig om et par personer, som er mistænkt (...) hverken vi eller vore landsmænd kan på̊tage os ansvaret for det, der er sket«, skriver de og tilføjer, at de altid har følt »hjertevarme i Island«. Der er god grund til de forsonende ord, for hurtigt begyndte der i Island at indløbe historier om chikane mod andre grønlændere i byen. Den islandske præsident bad sit folk om at tage det roligt, og det har hjulpet, siger Inga Dora Markussen, der er generalsekretær for Det Vestnordiske Råd, en samarbejdsorganisation for Island, Grønland og Færøerne. Hun kan godt forstå, at besætningen er nervøs. »Der er altid risiko for følelsesmæssige udbrud. Det kan godt være, at der især i drikkelag dukker nogle hårde følelser op, så det er vigtigt at mane til ro«, siger hun, der selv er halvt islandsk, halvt grønlandsk. Hun understreger dog, at mange islændinge har også været ude at sige, at det ikke er alle grønlændere, de er vrede på. Derfor håber og tror Inga Dora Markussen, at sagen ikke hæmmer samarbejdet mellem de to lande, der har mange fælles interesser, ikke mindst fiskeri. Også i Grønland har sagen fyldt meget og blandt andet udløst fakkeltog i Nuuk i sympati med den dræbte pige og det islandske folk. Sagen har fået udenrigsminister Vittus Qujaukitsoq til at aflyse en planlagt rejse til Norge. Når sagen rammer så hårdt, skyldes det også, at Island har en af verdens laveste mordrater. Det australske Institute for Economics and Peace placerer Island som nummer 1 på listen over de fredeligste lande i verden. Sagen om Birna Brjánsdóttir er derfor en grim opvågnen. »Ingen, jeg har talt med i de seneste dage, er uberørte af sagen«, skriver Anna Margrét Björnsson i Iceland Monitor. »Det minder i uhyggelig grad om Nordic Noir-kriminallitteratur«. Det lyder jo besnærende: Hvis bare man kaster tilstrækkelig med told og afgifter på varer fra Kina, Mexico og andre lavtlønslande, så kan man redde amerikanske arbejdspladser i stor stil. Så hvad skulle holde en amerikansk præsident tilbage? Måske ingenting. For hvis Donald Trump ellers kan holde sammen på sit parti - og hvem tør lige nu udfordre en mand, der har sat hele det etablerede partiapparat til vægs - så har han med flertal i begge Kongressens kamre en politisk motorvej at køre på. Han kan nærmest gøre, som han vil. Og noget af det, han vil, er som bekendt at gøre op med den frie verdenshandel og beskytte USA bag toldmure. Problemet er bare, at præsident Trump spiller en falsk melodi: For på bare lidt længere sigt kommer han ikke til at redde arbejdspladser, men derimod at gøre det dyrere at være arbejder. Han styrker heller ikke USA, men svækker både det amerikanske lederskab og USA’s allierede. Og nok så vigtigt: Han gambler med et begyndende amerikansk opsving. Men lad os tage det fra en ende af. Flere amerikanske virksomheder har allerede meddelt, at de enten opgiver at flytte industrijob til især Mexico eller ligefrem at trække produktion tilbage til USA. Det antyder, at Donald Trump har fat i noget. Men det er en kortvarig løsning. For sagen er, at robotter er ved at fortrænge menneskelige industriarbejdere i så stort et omfang, at end ikke billig asiatisk arbejdskraft længere kan stå distancen. »Den stigende brug af robotter i de udviklede lande udhuler u-landenes traditionelle fordel ved at have lave lønninger«, hedder det i en rapport, som FN’s handelsorganisation UNCTAD udgav i oktober. Når selv billig arbejdskraft i u-landene ikke kan klare sig mod robotterne, hvordan skulle højere betalte amerikanske arbejdere så kunne? Svaret er enkelt: Det kan de ikke. Så snart en virksomhedsejer kan erstatte dem med robotter, vil det ske, for sådan er kapitalismen: Den tjener penge, hvor den kan. Ifølge den amerikanske brancheorganisation for sko- og detailhandlen, , ville den frihandelsaftale mellem en række stillehavslande (TPP), som Donald Trump netop har trukket USA ud af, have sparet de amerikanske forbrugere for importafgifter for over tre milliarder kroner om året. »Det gør ikke folk glade, hvis prisen på tennissko går op, hvis prisen på tøj stiger, eller hvis prisen på biler stiger«, konstaterede økonomen Donald Grimes fra det amerikanske University of Michigan tirsdag over for avisen The Independent: »Det modsiger ideen om at ville stille folk bedre«. Et studie fra Suffolk University i Boston skønner, at det over fem år vil koste den typiske amerikanske husholdning 75.000 kroner, hvis Donald Trump indfører de importafgifter over for Kina, Japan og Mexico, han talte om i valgkampen. Jo flere lande, der omfattes, des større bliver byrden. Afgifter har det med at ramme de dårligst stillede relativt hårdest. Og indtil videre er der ikke lagt op til, at den gruppe får skattelettelser som kompensation. Det gør derimod virksomhederne og middelklassen. Hvis importvarer bliver dyrere, vil forbrugerne normalt søge at finde billigere - måske amerikanske - varer. Men ak: Man ser ofte, at også de stiger, fordi den mindskede konkurrence fra importvarer mindsker konkurrencen. Resultatet er højere inflation, der på lidt længere sigt kan drive renten op og skade den vækst, som USA langsomt er ved at få gang i. Ved at trække USA ud af vidtrækkende handelsaftaler som førnævnte TPP, så overlader præsident Trump frihandelsinitiativet til bl.a. Kina, der arbejder på at etablere sin egen frihandelszone i Asien. Signalet er tydeligt: Kina er mere troværdig som handelspartner end USA, og det svækker USA’s indflydelse. Husk: . Ved at pirke til splittelsen i EU efter det britiske er Donald Trump med til at svække et europæisk samarbejde, som i årtier har været en amerikansk trædesten. Det øger usikkerheden i Europa, og usikkerhed er altid skidt for væksten. Da nyhedsbureauet Reuters tidligere på måneden spurgte 70 økonomer, hvad der er den største trussel mod den økonomisk vækst i USA, pegede to tredjedele da også netop på Donald Trumps protektionisme. Og det gælder også, selv om den umiddelbare eufori over Trumps varslede skattelettelser har drevet aktiekurserne op med over 25 procent, siden han blev valgt. Donald Trumps administration har »ingen intention« om at lyve for pressen. Sådan lyder budskabet nu fra Donald Trumps pressetalsmand, Sean Spicer, der ellers ved sit første møde med den amerikanske presse lørdag løj åbenlyst om antallet af personer, der var mødt op for at overvære indsættelsen af Trump og kritiserede pressen i hårde vendinger for deres udlægning af sagen. Her påstod Spicer, at publikum var lige så stort, som da Barack Obama blev taget i ed i 2009, hvorefter han afsluttede med et »punktum« og vendte om og gik uden, at pressen kunne stille spørgsmål. Udmeldingen kommer også dagen efter, at Donald Trumps personlige rådgiver, Kellyanne Conway, kaldte Spicer's udtalelse »alternative fakta«. »Vi er nødt til at være ærlige over for det amerikanske folk. Nogle gange kan vi være uenige med fakta. Men vores intention er ikke at lyve for jer«, forklarede Sean Spicer - nu med en helt anden fremtoning end det første møde med pressen, hvor løgnen blev præsenteret. Da han mandag blev spurgt af en journalist, om han altid vil sige sandheden i fremtiden og holde sig til fakta, når han holder sine pressemøder, svarede han: »Jeg vil gøre mit bedste for at give jer de fakta, jeg kender til. Hvis vi laver fejl, vil jeg gøre det bedste for at få dem rettet«. Han sagde dog samtidig, at der kan opstå situationer, hvor han kommer til at viderebringe fejlagtige informationer, som han tror er rigtige, fordi de kommer fra en myndighed. Men allerede samme dag kom Trump med nogle udtalelser, der sår tvivl om oprigtigheden af Spicers erklæring om ikke at lyve. Ifølge New York Times, som Trump har erklæret krig imod, brugte præsidenten sit første officielle møde med Kongressens ledere til at hævde, at når Hillary Clinton fik tre millioner flere stemmer end Trump til valget, skete det på uhæderlig vis. Trump påstår, at »millioner af uautoriserede immigranter« havde berøvet ham flertallet af stemmerne ved folkeafstemningen. Det får nu New York Times til at beskylde ham for at lyve igen. Amerikanske medier diskuterer, hvordan de skal dække præsidenten, der åbenlyst siger ting, som bare er forkerte. Trump overvejer at smide dem ud af Det Hvide Hus. Allerede som præsidentkandidat pressede Donald Trump en række store medier ud af deres med sine veldokumenterede overdrivelser og usandheder. Det ligger dybt i den journalistiske tilgang at høre to sider af en sag og være tilbageholde med at dømme, men den toneangivende avis The New York Times besluttede i september at bruge ordet ’løgn’. TV-stationer som CNN begyndte at faktatjekke og korrigere hans udsagn på stedet. Andre aviser som The Wall Street Journal var tilbageholdende. Noa Redington, der er tidligere spindoktor for Hele Thorning-Schmidt, sagde i går til Politiken, at Trumps løgne er »skræmmende«, og at der er tale om propaganda, men at de giver mening for ham selv, fordi han selv tror på dem. Redington kalder Trump for en »sociopat og en mytoman«, og vurderer, at præsidenten er med til at undergrave det fineste, som et demokrati har: et værdigt og troværdigt embede. Under det »forsonende« pressemøde mandag, External link

politiken Wednesday, January 25, 2017 6:26:00 AM CET

William Dudley powiedział: "W ocenie rynku, Fed będzie chciał zacieśnić politykę monetarną mocniej niż do tej pory się tego spodziewano" External link

onet-biz Tuesday, December 6, 2016 5:40:00 AM CET

Ingvar Svensson säger: – Just nu går vi back. Men det gäller bara att härda ut och överleva. Jag är inte en person som ångrar det jag har gjort även om det förmodligen varit ekonomiskt bättre att köpa fastigheter istället, External link

lrf Saturday, January 21, 2017 5:09:00 AM CET

Ingvar Svensson säger: – Vi har lätta sandmarker, kan dra fördelar av olika växtföljder och tillsätter mycket naturlig gödsel från en biogasanläggning i kommunen, External link

lrf Saturday, January 21, 2017 5:09:00 AM CET

Ingvar Svensson säger: – Vi anställer gärna ungdomar och det gör det hela lättare, de tänker på ett annat sätt när de kommer direkt från lantbruksskolorna. Ungdomarna bidrar också till att man själv hänger med i tiden med sitt företag, allt är enklare med unga och de kommer med bra inspel när de får ansvar. Nyckeln till framgång är personalen och vi försöker vårda dem. Vi har personal som har jobbat här länge, External link

lrf Saturday, January 21, 2017 5:09:00 AM CET

Ingvar Svensson säger: – Det är vägen till målet som är spännande. Precis som ryssarna har vi femårsplaner – vi har alltid nya planer och investeringar på gång. Det är rätt kul att driva företag om man inte fokuserar på problem. Problem ska man lösa och sedan gå vidare. Har man bara vilja att lära sig och är förändringsbenägen går allt bra, External link

lrf Saturday, January 21, 2017 5:09:00 AM CET

Ingvar Svensson säger: – Då blir det en kul arbetsplats. Genom åren har vi aldrig minskat personalstyrkan. När vi rationaliserar är det för att hinna med annat och få större volym på verksamheten. Vissa dagar är vi femton man som jobbar här, External link

lrf Saturday, January 21, 2017 5:09:00 AM CET

Ingvar Svensson säger: – Det är i ett tidigt byggskede man tar in ny teknik, när det är färdigbyggt är det så dags – då är det aldrig lika enkelt. Nu ska vi göra en energikartläggning för att hitta alla små energitjuvar. Det finns alltid mer att göra, External link

lrf Saturday, January 21, 2017 5:09:00 AM CET

Barack Obama sa: ”Islamiska staten (IS) är i förlängningen ett resultat av den USA-ledda invasionen av Irak” External link

jinge Friday, December 30, 2016 1:22:00 AM CET

Most associated names

Daily number of articles in this category

Trend data not available for this selection.